Den tantriske tradition har sit ældste kendte udspring i Indien før de indoeuropæsiske folkevandringers tid, og breder sig til bl.a. Tibet, Nepal, Kina, og også vestpå til bl.a. Kreta og det græske fastland. Ud af denne tradition er der gennem århundrederne vokset en nuanceret erfaringsbaseret videnskab om bevidsthedens og hjertets muligheder. Dens metoder er blevet brugt og bruges stadig som vejvisere i den esoteriske, det vil sige indre del af det spirituelle liv. Og det spirituelle er ikke det samme som det religiøse. Det spirituelle forhold baserer sig på erfaring, ikke på tro. Det spirituelle søger veje hen mod et hjertets og bevidsthedens perspektiv på livet med de andre sansende væsener, på kærligheden til de andre, og på døden. Den spirituelle tantraproces vil kunne føre til en relativering og løsnen af egoet.

I vesten er den seksuelle tantra blevet populær samtidig med den seksuelle frigørelse. Mennesker leder efter en større dimension i seksualiteten end det som den hurtige tilfredsstillelse kan give.

Den forestilling at vi alle er gudinder eller guder er en dyb lære. Der skal utrolig mange timers, års, årtiers meditativ træning til virkelig at fatte betydningen af dette. I vesten kan det blive en for hurtigt overtaget form og en subtil måde at dyrke egoet på.

Vi har desuden i vores tid ikke det selvfølgelige perspektiv, at livet er et under og en gave. Vi har ikke som børn af forældre, i skolerne og af kulturen lært, at den opmærksomme forvaltning af den energi, vi har adgang til, kan føre til en stadig større grad af vågenhed, kærlighed og bevidsthed. Vi lærer mest at få den ud eller at fortrænge den. Og vi lever midt i verden, med travlhed og materialitet; vi lever ikke i en træningssammenhæng, hvor det vide rum omkring seksualiteten og kærlighedsprocessen fremmer fordybelsen, og hvor det drejer sig om hengivelse, ikke kontrol. Vi får ingen træning i at se ind i psykens mørke områder uden at miste fatningen. Vi trænes ikke i meditativ indsigt, og kroppen trænes ikke med henblik på bevidstgørelse af, hvad dens blokeringer gemmer. Måske derfor er tantra både nødvendig og brugbar idag. For Freuds og Jungs kortlægninger af psyken, og de sidste hundrede års forestillinger om, hvad et menneske er, er vævet tæt sammen med vores selvforståelse.

Tantra er derfor en træning af kroppen, psyken, hele mennesket i at udvide kapaciteten til at rumme og bevæge kraften. Processen vil nødvendigvis for de fleste også berøre vanskeligheder fra opvæksten, blokeringer, gamle traumer og sorger.