Relationel biologisk traumeterapeut

I mit daglige arbejde som organisk kropspsykoterapeut, SE chok og traume terapeut, Soma Embodiment og holistisk multi kropsbehandler med fokus på hvad kontakt i og til kroppen kan regulere, møder jeg rigtig mange aspekter af vores menneskelige personlighed og dets kropslige udtryk.

Der er mange mennesker – både børn, unge og voksne – der naturligt efter belastende påvirkninger, længere livskriser og/ eller enkelt stående chokerende oplevelser, gennemgår en trauma – healings proces og kommer sig over tid, med en ny balance. De har i tiden efter mange (for kroppen) logiske efterreaktioner, der opleves voldsomme og ofte ukendte, men de kommer sig og genfinder en ny balance.

Men erfaring viser desværre også, at der er mange flere der ikke kommer sig naturligt, men derimod efterfølgende får mange slags følelsesmæssige og kropslige efterreaktioner og symptomer, som over tid bliver til kroniske og fastlåste traumereaktioner, der låser sig, også i kroppen.

Høje niveauer af traumetryk beskytter vi os instinktivt imod, ved at fraspalte og smertedække dele af det voldsomme materiale – væk væk væk fra vores bevidsthed. Det er godt at kunne som en midlertidig beskyttelse og kaldes dissociering.

Men hos mange bliver denne beskyttelse mekanisme en kronisk tilstand, hvor nerve – og hormonsystem, trods at vi ikke længere mærker det, kører i højeste gear og slider på os.

Min personlige og faglige opmærksomhed er dér, hvor praksis viser, at varigheden af mange af disse nuværende fraspaltede tilstande er som dybe kropslige plovfurer og sladrer om, at barnet, det unge menneske/den voksne allerede tidligere har oplevet stor ensomhed, tab af kontakt og bløde kærlige øjne, der kunne have hjulpet med at tage imod, reguleret og derved sammen får erfaringer med, også i dybet at komme sig, når noget er rigtigt svært, smertefuldt og angstfyldt.

Og derfra skal der ikke meget til, så vågner den del af skammen også her, når vi sammenligner os med andre mennesker, der jo ikke ser ud som at de har de lige sådanne.

Jeg er til stadighed optaget af, hvad kontakt kan gøre ved disse tilstande – kontakt ind i kroppen, kontakt mellem mig og den anden, kontakt, resonans og spejling mellem min krop og den andens krop.

Hvad sker der med de kropslige fraspaltede tilstande, som ofte er ubevidste og ordløse, når de bliver mødt, spejlet, gensidigt reguleret og gjort almen menneskelige?

Vores kontakttempo bliver sat ned, vi opdager det sammen, det er sundt og normal det, der foregår. Kan både du og jeg udvide vores kapacitet, så de tilstande langsomt kan blive mødt, ordsat, gensidigt reguleret og derved blive en del af det vilkår og det, der er sket. Og hvad siger de lag i hormon, nerve- og bindevæv til at blive mødt og gensidigt reguleret, også på kroppens præmisser?