Mennesket eksisterer i, hvad man passende kan beskrive som tre forskellige indre verdener, der eksisterer parallelt: En mental verden, en følelsesmæssig verden og en fysisk/kropslig verden. Hver af disse verdener rummer deres egen dimension af fryd og glæde, fx glæden ved indsigt, positive følelser over for andre og seksuel tilfredsstillelse.
De tre verdener – sindet, følelserne og kroppen lever ofte deres eget liv i os, og kan tilsyneladende udvikles uafhængigt af hinanden. Træning og undervisning i livsfilosofi kan udvikle vores forståelse af livet.
Psykoterapi kan hjælpe os til et sundere følelsesliv, når den personlige historie bearbej- des. Og når vi arbejder med vore kroppe, kan vi komme mere til stede i dem og få energierne til at strømme.
De tre verdener hænger stærkt sammen inden i os. De er mere forbundne end vi normalt forestiller os. Vore kroppe, vore følelser, vore livsholdninger og vor adfærd er vævet ind i hinanden. Vor tids menneske plages af fysisk og psykisk sygdom og lidelse netop fordi det ikke forstår disse tre dimensioner i os og deres indbyrdes sammenhæng.
Behandlingsforløbets tre elementer indeholder følgende emner:
Livsfilosofi
1. Reorientering mod livet
Det gode liv er et liv, hvor vi virkeliggør os selv ved at kende os selv og vore egne ønsker, behov, ressourcer og potentialer, og ved at kende livets og omverdenens muligheder og bruge disse fuldt ud.
2. Identifikation af dårlige holdninger
Problemet, vi kæmper med, er os selv eller mere præcist alle de dårlige holdninger, vi har samlet op gennem vores personlige historie med nederlag og sejre, bekræftelser og ugyldiggørelser.
3. Identifikation af uhensigtsmæssig adfærd, der skaber livet som det er
Vi skaber vores eget liv, men ser det normalt ikke. Vores bevidsthed er selvbekræftende: det, vi tror og forventer, får vi altid til at ske i vores virkelighed, men på sådan en måde, at vi ikke ser vores egen aktive rolle; herved bekræftes vi i det, vi tror og forventer.
4. Identifikation af bedre holdninger, der giver et bedre liv
Livet bærer visdom, glæde og livsenergi, der kan erkendes og realiseres. Forudsætningen for at virkeliggøre disse kvaliteter i vores tilværelse er, at vi finder tro på livet og dets muligheder; specielt må vi tro på, at vi har afgørende indflydelse på vores egen tilværelse.
5. Identifikation af den nye, konstruktive adfærd
Det er vigtigt at se hvilken adfærd, der passer sammen med de nye bedre livsholdninger, da det er denne adfærd, der former livet godt, sundt og positivt. Vores tilstande vores livskvalitet, vores sociale relationer, vores helbred osv….skabes først og fremmest af vores adfærd. Der er af afgørende vigtigt at vi indser betydningen af vores egen adfærd for kvaliteten af vores tilværelse, når vi skal tage ansvar for vores eget liv.
6. Udtryk de nye livsholdninger
Når vi forpligter os til opmærksomt og omhyggeligt at øve os i at udtrykke bedre livsholdninger i vores dagligdag, forvandles vores liv. Det negative renses ud af vore personligheder, og vi finder ny frihed til at blomstre og udvikle os.
Psykoterapi
1. Væren, selvværd, tryghed og livsglæde kan udvikles, da disse egenskaber følger af en lærbar evne til at udfylde sit eget følelsesmæssige rum. Det gode liv handler om at skabe og vedligeholde dette rum, om at komme til stede og om at finde sig selv.
2. Forudsætningen for at man kan skabe og vedligeholde sit rum er, at man kender og respekterer grænserne for rummet. Livskunst er at definere sine egne grænser klogt og rigtigt at afgrænse sig og se sig selv som separat fra omverdenen og andre mennesker, og samtidig opleve sig selv som en perfekt del af helheden.
3. Vanskeligheden ved at skabe og vedligeholde rummet og dets grænser handler om, at vi gennem tiden vores personlige historie har slæbt en masse dårlige holdninger og tilsvarende uhensigtsmæssig adfærd med os, som hele tiden gør, at vi krænker vores eget rum og vore egne grænser og tillader andre at krænke os. Når vi giver slip på alle de negative ting, vi bærer med os gennem livet fra uafsluttede livsbegivenheder, får livet i os plads til at blomstre.
4. Livet sammen med andre handler først og fremmest om ærlig og respektfuld kommunikation. Dette forudsætter, at man har sit eget rum og sine egne grænser på plads.
5. Med evnen til at handle uden at lade sit rum og sine grænser krænke og med evnen til respektfuld og ærlig kommunikation, kan vi bygge vores liv op på ny, som frie, levende mennesker, med accept og tillid til andre mennesker, og uden at bruge magt over for hinanden, dvs. uden at kræve, uden at kritisere og uden at kontrollere hinanden. Evnen til at kommunikere kan gradvis udvikles til at omfatte større og større dele af vores omverden og personlige univers.
Tantramassage og Kropsterapi
1. Al fysisk lidelse skyldes blokeringer af “livsenergien” i kroppen, der hænger sammen med vores livsløgne og fornægtelser af livet. Når vi giver slip på vores fysiske spændinger, sætter vi kropsenergierne og følelserne fri.
2. Når vi mærker efter, kan vi finde blokeringerne i os selv. Når vi arbejder med os selv, kan vi finde ud af, hvor blokeringer kommer fra i vores personlige historie og hvilke smertefulde følelser og livsfornægtelser, de er forbundet med.
3. Livskvalitet i betydningen fysisk velvære handler om at være tilstede i alle dele af kroppen. Det er nødvendigt at tilbageerobre kroppens indre rum. Det er åndedrættet, der forløser de gamle blokeringer og frisætter de følelser, der længe har været bundet i kroppen. En blokering er en lokal tilbageholdelse af åndedrættet og dermed en tilbagetrækning af vores opmærksomhed fra området.
4. Kroppens dele hænger sammen gennem et raffineret system af kropsenergi; biologisk information, bevidsthed og livshensigt. Når vi er kendt dette system intuitivt, er det enkelt at tilbageføre problemer fra den fysiske til den psykiske side. Man kan flytte smerten fra at være fysisk til at være psykisk, hvorefter den kan konfronteres og forstås og derved slippes for altid.
5. “Kropsenergierne” fremkommer som følelsesmæssige fortolkninger af kroppens informationsstrømme. Kroppen har en perfekt viden om hvorfor den blev syg og hvordan den skal blive rask igen; kunsten at blive rask igen handler derfor mere end noget andet om at lære at lytte til kroppen.
6. Heling af vævet efter sygdom og “nedslidning” sker spontant, når “kropsenergierne” strømmer. Den rigtige måde at leve på er en måde, der sikrer at “kropsenergierne” også fortsat vil strømme frit i kroppen. Det handler om at bruge sig selv rigtigt i forhold til sig selv og sin omverden, om at være kærlig, konstruktiv og givende.