Sex kan være hård eller blid, følsom eller ufølsom. Hjertet og kærligheden kan være med. Eller ikke.
Når man studere den seksuelle ophidselses natur, kan man finde mange mere eller mindre skjulte elementer af had, ondskab, trang til at dominere, beherske, være underdanig, være overhund/underhund og måske ligefrem ødelægge. Eller trang til at blive domineret, behersket, måske mishandlet. Sex handler i sin rå form ikke bare om at avle, om at penetrere og at blive penetreret, men om noget mere. Det er dette mere, som hvis det mangler kan føre til hård og ufølsom sex.
Når polariteten får lov at være der i accept og kærlighed, får energierne lov til at strømme og flyde frit. Dette giver en blid, sød og stille form for intimitet. Men mange gange er der “klumper” i energien, der er holdninger og følelser, der forhindrer det naturlige og enkle.
Neuroser – knuder på livet og mange gange opstår der herfra den hårde sex, for at kunne mærke eller ikke mærke sig selv.
Begæret handler i sin ukomplicerede form om at ville have, eje, besidde, gennemtrænge og befrugte. Begæret handler i din grundform om avl og forplantning. Men når man vågner og kigger dybere ind i det seksuelle begær, handler det ofte om noget andet, mere kompliceret. Om at blive bekræftet, om at komme til at føle sig elsket og accepteret. Om at hele. Om at nogen endelig vil have en, fordi man et halv liv har følt sig afvist, forladt og fortabt. Eller måske om at få hævn og oprejsning fra tidligere tiders uret.
Når man vågner op i seksualiteten, skifter den farve og indhold. I stedet for at handle om blindt begær, kommer den til at handle om et vågent engagement i livet, kærligheden, og om det at opnå helhed.