Jeg har oplevet mange kvindelige klienter, der var bange for, hvordan det ville påvirke deres forhold, hvis de kastede sig ud i at realisere en drøm eller en ambition – eller sig selv i mine behandlinger.
Og jeg har hørt mænd sige, at de ikke kan sige sandheden til deres kone, for det ville hun nok ikke acceptere eller tåle.
Mange mennesker går så meget på listesko over for hinanden, at de også er bange for at løfte på det låg, der hedder parterapi. For tænk, hvis vi finder ud af, at vi ikke passer sammen? Ja, tænk engang. Selv når forholdet hænger i laser, er der nogen, der insisterer på, at “det kan vi vel klare selv”. Interessant, at man har så lidt tillid til sit forhold eller sin partner, at man instinktivt tror, at lidt parterapi skulle få det hele til at brase sammen. Det hænger sammen med, at vi altid tror, vi mister ved at forandre frem for at få/opnå noget. Det ville formentlig være et fantastisk positivt pust til mange forhold, mellem venner, elskende eller kolleger, hvis man turde lidt mere.
Det meste af det, du vil få at vide hos en tantramassage behandler, kropsterapeut, coach eller psykolog, er du formentlig klar over i forvejen – helt inderst inde. Men ved at vende problemerne med en udenforstående, vil du blive mere bevidst om problemet og løsningen, så du kan finde ud af, hvad du skal gøre ved det – i stedet for at trække tiden ud og smerten i langdrag.
Behøver jeg virkelig søge hjælp udefra?, tænker du måske. Som med alt andet er det helt op til dig. Smid skyklapperne, og vær helt ærlig over for dig selv: Hvor alvorligt står det til i dit parforhold? Hvis du ikke er i stand til at tage ansvar for dine behov uden at drage din kæreste/mand/kone til ansvar, eller hvis kommunikationen er skæv og uren, så kan en hjælpende hånd være rigtig fin og spare dig og din partner for en masse unødige diskussioner. Ofte kan det betale sig at søge hjælpen, før det er sidste udvej. Nogle venter – på grund af deres modstand mod tantramassage behandler, terapeuter, parterapi osv. – til sidste sekund. Men hvorfor ikke bruge tid på at lære sig selv og sit parforhold bedre at kende, mens man har overskuddet og ressourcerne, frem for at gøre det, når skibet er ved at synke? I så mange andre sammenhænge forebygger vi – eller prøver i hvert fald på det – så hvorfor ikke også, når det handler om at udvikle kærligheden? Når du udvikler kærligheden, udvikler du dig selv. Er det ikke værd at investere i?
Interessant nok vil de fleste mennesker gerne investere store mængder tid og penge i hus, indretning, udstyr af diverse art, sund mad, fitnesstræning, rejser osv., men når gælder at smide tusindkrone-sedler efter parforholdet eller personlig udvikling i det hele taget i mine behandlinger og forløb, så har mange svært ved at få pengene op af lommen.
Hvorfor er det uoverskueligt at bruge penge på at komme tættere på hinanden og sig selv? Hvad er mere værdifuldt at investere i end dig selv og dine relationer? I sidste ende er det jo ikke huset eller bilen, man får ondt i, men sjælen. Det er først, når vi vender ryggen til vores problemer og overlader ansvaret for dem til andre eller ingen, at problemerne vokser. Før eller siden kommer du til at gøre noget ved det.
Så hellere før end siden.