Helt enkelt udtrykt handler sygdom, blokeringer, spændinger og helbredelse om, at når vi er i konflikt med os selv, bliver vi syge. Når vi løser de indre konflikter, der forstyrrer vores livs indre orden, bliver vi raske.De indre konflikter forstyrrer vores organisme, så cellerne i os ikke kan arbejde som de skal. Når vi kommer i balance med os selv, fjerner vi forstyrrelsen, hvorefter vi kan hele.
Konflikten mellem egoet og det dybe selv forstyrrer vores organismes informationssy- stem og dermed vores livskvalitet og vores biologiske orden, altså vores cellers vækst og arbejde. Derfor bliver vi syge.

Som mennesker er vi udrustet med to selver – et ego i hovedet, der i vid udstrækning stammer fra vores kultur og opdragelse, altså fra vores vekselvirkning med omverdenen, og vores dybe selv, der er den opskrift på at være menneske, som findes dybt inde i vores liv, altså i vores natur som mennesker. Egoet er lige så gammelt som vores personlige historie. Vores dybe selv (reptil/krybdyr hjernen) er lige så gammelt som livets historie, og har således været under udvikling i milliarder af år.

Menneskets store tilpasningsevne gør, at vi kan mestre vores fysiske omgivelser og overleve trods yderst barske ydre vilkår, fx som eskimoer på indlandsisen. Vores tilpasningsevne kommer fra vores evne til hurtigt at ændre og tilpasse vores hjernes beskrivelse os selv og virkeligheden og fra vores evne til at lade denne beskrivelse gå i arv som kultur.
Vi kan løbende ændre vores beskrivelse af virkeligheden og herved forblive godt tilpasset en omverden i konstant forandring. Men vi kan nemt komme til at betale en alvorlig pris for denne store opfattelsesmæssige frihed, der er en slags følgagtighed over for den ydre verden: prisen er at vi ikke tilpasser os ordentligt indadtil, mod livet og sjælen.

Når vores to selver, egoet og det dybe selv, ikke passer sammen, er der en indre konflikt i os, en indre uoverensstemmelse. Vi siger populært, at vi “har det dårligt med os selv”. Men det er sjældent, at vi udforsker forholdet til os selv, at vi tænker nøje over, hvad det forhold egentligt er for noget og hvad der skal til for at forbedre det.Alle mennesker har det mere eller mindre dårligt med sig selv, for hjernen har en uvilkårlig tendens til at narre os til at acceptere synspunkter, der er modstrid med livet. Den kommer hele tiden til at bekræfte sine egne skæve forestillinger om virkeligheden pga. den låste måde, som den vekselvirker med omverdenen på.

Vort højtudviklede nervesystem er umiddelbart udadvendt og byttesøgende; derfor foranlediges vi til at tro mere på rationel kundskab end på intuitiv visdom. Men rationel kundskab om de ydre ting skaber kun ram- men om livet; visdom understøtter livets indre indhold. De, som søger kundskab og fornægter visdom, finder ikke lykken. De bliver ofte værdsat af samfundet som kulturpersonligheder og samfundsstøtter, men livets dybere mening går dem forbi.Vi har alle sammen muligheden for at blive vise, for vi rummer al verdens visdom i det levende materiale, vi er skabt af. Alligevel fylder vi ho- vederne med tillært kundskab – vi rækker efter sølvet, men overser guldet.
Guldet er visdom, ikke kundskab, for kun visdom kan føre os til sundhed, lykke og velvære.

Det er konflikten mellem egoet og det dybe selv, der er årsagen til det meste af den sygdom og lidelse, der overgår menneskene – ikke dårlige gener eller ydre belastninger. Vi bliver syge, når vi lever i modstrid med os selv. Vores ukærlige livssyn og ukonstruktive levemåde bringer ad åre vores organisme ud af balance. Det er de færreste ting i denne verden, der kan tåle langvarigt og systematisk misbrug.

For at helbrede os selv må vi søge visdom. Vi må acceptere at vi stadig har meget at lære. Vi må sætte spørgsmålstegn ved det, vi har troet på hele vores liv. Blandt de ting, vi kan blive nødt til at overveje, er vores personlige værdier, vores religiøse og politiske overbevisninger, vores erklærede målsætninger, vores vaner og handlemønstre, vores ideer om verden og livet og hvad vi mener om os selv og andre.

Alle vores livsholdninger må tages op til revision. Vi må tænke over det vi spiser. Den måde vi klæder os på. De mennesker vi ser. Det vi gør sammen med dem. Den måde vi bærer os ad over for andre.Vi har god hjælp til den svære proces det er at forbedre vores adfærd. For livet i os er kompetent og rummer evnen til at leve i fællesskab, til at forstå, til at udvikle sig og til at elske Når vi finder vores selvværd frem, kan vi trække på vores skjulte ressourcer og vi tør tro på, at vi faktisk er værdifulde, kærlige, talentfulde og livsduelige. At livet kan bære. At vi trygt kan gøre det, som vi dybt i os selv kan mærke er rigtigt for os. Når vi får fat i vores indre værdi har vi alt vi behøver for at gøre os selv raske.