Der findes hverken forkerte kvinder eller forkerte mænd <3!

Der findes hverken forkerte kvinder eller forkerte mænd. Vi falder ofte altid for dem vi har brug for, for at udvikle os, selvom relation er uhensigtsmæssige for os på mange planer.

På det ubevidste plan stræber vi efter at blive hele mennesker, derfor forelsker vi os i en person, vi oplever, gør os hel. De sider, vi har fortrængt eller som vi ikke accepterer hos os selv, falder vi for. Det kan være både positive og negative sider.

Jo længere tid man er sammen som par, jo mer…e aktiveres inden i hver af parterne. Hvis man af forskellige grunde ikke er i stand til at opleve og erkende, at det er ens egne problemer og konflikter og tage ansvaret for disse, finde frem til årsagerne og bearbejde dem, giver man måske i stedet sin partner skylden for dem. Dette fører i mange situationer til skilsmisse.

Når vi får problemer og konflikter i vores parforhold har vi en tendens til at tro, at vi er sammen med den forkerte. Men at etablere en tæt relation vil altid give problemer og konflikter – bl.a. i form af forskellige behov i nuet. Da det også er de færreste, der er kommet igennem deres barndom uden sår i sjælen, kan man næppe heller undgå at det i nogle situationer springer op og bløder, når man skal indgå i en lignende tæt relation.

Det er derfor vigtigt at begge parter er villige til at åbne sig i en ærlig dialog, hvor man siger sin ærlige mening for at få den målt med sin partners med henblik på bedre at forstå både sig selv og sin partner. Man kan ikke alene nå frem til sandheden i sin egen bevidsthed. Man er tvunget til at kommunikere for at forstå sig selv i samspil med andre. Manglen i vores samfund er, at der ofte ikke gives plads til en sådan kommunikation.

Mænd og kvinder <3

Hvorfor løber par fra det der er svært, i stedet for at stå i konflikten? Hvorfor tror de, at det er nemmere at leve alene eller skifte partneren ud, når problemer viser sig? Hvorfor er vi villige til at forlade vores partner, for at få det nærvær vi savner? Vil vi overhovedet finde nærværet i et andet menneske?

Vi lever i en verden med moderne mødeflader overalt – vi mødes sociale medier og relaterer i et globalt rum. Det er ikke farligt, det er nemt og hurtigt. Det kræver ikke noget af os eller vores dybere følelser. Dagligdagen er stresset, og vi læsser konstant mere på, men vi skaber ikke rum for os selv, rum uden den konstante strøm af informationer, hvor der er plads til indre ro og fordybelse som fx meditation.

I den moderne verden kan vi lynhurtigt stimulere vores afsavn og længsler. Ved at gå ind på en dating side, og møde andre, kan vi relatere til hinanden ud fra billeder og fakta. Vi kan dermed skifte en partner ud efter behov og lyster – blot ved et enkelt klik. Vi kan blive skilt fra vores partner på borgerservice- ved et enkelt klik. Det er nemt og uforpligtende.

Det der er svært, risikabelt eller ”farligt”, er der, hvor der er noget på spil. Det er i mødet – det ægte møde med et andet menneske. Der er noget på spil, det er sårbart, især når vi kræver en andens ægte nærvær. Og når den anden kræver vores. Overordnet set definerer kvinder nærvær som kærlighed og fællesskab, mens mænd definerer nærvær som sex. Hvordan kan vi skabe nærvær? Det essentielle sjælemøde, hvor vi er åbne og undersøgende for os selv og hinanden, så vi healer hinanden. Hvor der er plads til begges sårbarhed, lyster og behov?

Det er sårbart at møde os selv
Hvis der skal være plads til to individuelle mennesker med begær, nærvær og et reelt kærlighedsmøde på en gang – kræver det enormt meget af os selv. Det kræver, at vi først og fremmest forstår os selv. Vi skal kunne relatere til os selv og stå i livet med vores egne udfordringer, før vi kan stå stærkt i en dyb relation til en anden. Derfor kan det gavne at tage et selvudviklings, et behandlingsforløb hos mig.

Det Fælles 3
Den sunde relation består af 3 dele. Mig, dig og vores fælles 3 – det er selve dette, det Fælles 3, vi skal værne om i en relation og det er herfra, rejsen med et andet menneske går og vi gode til at passe, pleje, dyrke og kultivere dette Fælles 3, vil vi have alle muligheder for at være på en fantastisk udviklingsrejse. To hele og et fælles rum.

Ubalancen
Jeg oplever, at der foregår en kønsforvirring i disse år og at der hersker en ret stor ubalance mellem kønnene. Mænd er blevet gode til at nyde tæthed, holde i hånd, tage på rejser, tale om kærlighed, børn og følelser, sådan som man kan gøre det med en god ven og i søskendeforhold.
Men der er også en anden side i mandens liv, med et behov for seksualitet på en mere uforpligtende lystbetonet måde, som mange mænd, jeg taler med, har svært ved at tilpasse i forholdet med den kvinde han lever med. Det er ofte svært for ham, at leve med sin kvinde i et samspil med luderen og madonnaen – og der kan være mange delpersonligheder og roller/ psykodynamikker i spil mellem parret, der gør, at manden elsker (eller holder meget af sin kone), men tænder vildt på sin storbarmede, smilende og velplejede frisør. Det er det uforpligtende, lystbetonede der tænder.

Kvindernes seksualitet
Ligeledes er der kvinder, der har stor lyst til at udforske deres seksualitet. Men de har svært ved at gennemføre det, eller komme ind i det undersøgende rum, fordi en del af dem har svært ved at adskille delpersonlighederne og drømmene om kernefamilien, børnene og fælleskabet. Og samtidigt kan der være den hindring for deres seksuelle, kreative udfoldelse, at de fornemmer, at deres mænd ikke bryder sig om at se dem i den sammenhæng. Eller parrets dans er gået uden om en åbenhed omkring det seksuelle rum, så de ubevidst har lagt det bag sig.
Vi mænd og kvinder pansre hinanden energimæssigt i ubevidste handle mønstre i hinandens underliv, hjerte, krop, sjæl, ånd og sind.

Ubevidste mønstre ødelægger balancen

Det er ikke for at tegne et stereotypt billede af mænd, men jeg ser, at 1. sals bevidsthedens pænhed (par der bevidsthedsmæssigt befinder sig på et udviklingsniveau, hvor det handler om individualitet, familie, karriere og uddannelse) dræber seksualiteten i deres iver efter ydre bekræftelse og branding. Kældersals parret (mennesker der lever med basale tryghedsbehov og holder af de nære, konkrete værdier fra et du og jeg sted) kan være mere rene og umiddelbare i deres tilgang til begær, sex og lyst. Men her ser jer, at kvinden ofte bruger sin seksualitet til at straffe med. Der er en slags seksuelt magtmisbrug i relationen, hvor hun bestemmer om der er lukket eller åbent.

Jeg kender ikke ret mange bevidste ligeværdige parforhold, enten er den ene underdog eller overdog.
Mænd tilpasser sig for meget eller synes de tilpasser sig, og derved mister de sig selv. De tør ikke træde i karakter og kræve deres ret. For fredens skyld. Kvinderne savner ofte den del af manden, men ubevidst dræber og kastrerer hun mandigheden, i sin iver for at kontrollere og styre alting. De ubevidste mønstre og roller skaber ubalance mellem kønnene.

Tro, håb og kærlighed til de modige og seje som tør indgå i et møde med sig selv og hinanden Oliver <3 <3 <3

Hvad er lykke?

Det gør altså ikke den store forskel på din lykke, om dit glas er halvt fyldt eller halvt tomt. Der er lige meget i glasset, uanset hvordan du forholder dig til indholdet. Du vil aldrig blive lykkelig, hvis du tror, at det kun handler om at tænke og ikke handle. Og du kan ikke handle, hvis du kun lever i nuet, for handlinger kræver, at du har et mål at gå efter. Og har du mål, er du ude i fremtiden.

Man skal gøre sig umage

Man skal gøre sig umage, er meget central i det at arbejde med sin egen lykke. Du skal vide, at lykken banker på din dør hver dag, men du lukker døren igen, fordi lykken er forklædt som hårdt arbejde.

De lykkelige har en indre kerne

Hvis vi ser på kernen hos lykkelige mennesker, er der nogle fællestræk, som kendetegner dem. Kendetegn, som ikke er udviklet på et weekendkursus eller ved at læse en bog, men som er udviklet gennem mange år. Udviklet gennem meget hårdt arbejde.

Lykkelige mennesker

Føler en stærk mening med livet. De har fundet formålet med deres liv. For dem handler det ikke kun om at gøre det, som de har lyst til, men om at gøre det, som de er sat på denne jord for at gøre på en lystig måde. Lykke handler om følge sit hjerte og ikke sin mavefornemmelse. Har en fornemmelse af, at deres livsomstændigheder, hvor smertefulde og begrænsende de end måtte være, trods alt har en meningsfuld plads i deres liv.
Inden for jødedommen er det at være blevet født grund nok til at være lykkelig. Uanset hvilke omstændigheder livet måtte byde dig, er det din pligt at være lykkelig. Ikke på grund af, men på trods af. Dine livsomstændigheder har kun 10% betydning for din samlede oplevelse af lykke livet igennem. Alligevel satser de fleste på at ændre deres omstændigheder, fordi de tror, at det er dér, lykken skal findes.

Vi er meget præget af opdragelse, normer og kultur, når vi træffer vores valg. Vælg dine veje. Lykke handler om at turde bryde rammerne for tryghed. Du skal turde springe ud fra en flyvemaskine uden faldskærm, i tillid til, at du nok skal finde en løsning på vej ned.

Accepterer, værdsætter og udnytter deres totale selvansvarlighed.
De er i stand til at indse, at de ofte er helt alene med deres egne livsvalg. Hvis du mener, at noget er rigtigt for dig, så stå fast, om du så har hele verden imod dig.

Her er din måde at tænke på central. At være begejstret er ikke nødvendigvis afhængigt af omstændighederne. Lær dig selv at være begejstret uanset hvad. Bare prøv. En fiasko i løbet af dagen, behøver ikke at ødelægge hele din dag eller dit liv. Træk på skulderen og kom videre.

Sørge for at udvikle en uskyldig nysgerrig
Hvis du vil ændre dit liv, må du gå nye veje. I stedet for at være skræmt og utryg ved at skulle gå nye veje og prøve noget nyt, så vær nysgerrig på det. Undersøg det, vær tændt. Lykke bygger bl.a. på tillid. Tillid til at verden vil dig det godt.

Fjerne dine fordomme

Det gælder både over for ”fremmede” og nye situationer. Fordomme er angst for det, man ikke kender til. Sæt dig ind i tingene. Uvidenhed skaber angst. Lær de mennesker at kende, du er bange for. Vær åben overfor at prøve noget nyt, i stedet for at lade dig bremse af din egen angst.

Lade være med at tage tingene så højtideligt.
Hvis du altid synes, at det er de andre, der er nogen idioter, så kig dig en gang i spejlet. Så har du sikkert fundet den største af dem alle.

Bruge din fantasi til at skabe overskud

Fantasi handler jo dybest set om at kunne se ting som ikke er. Men det kræver, at du har det godt med dig selv. Hvis du ikke tror, at du er noget, kan du heller ikke blive til noget. Hvis du vil være forfatter, kan du blive det. Det kræver ikke noget særligt talent, blot at du kan se det for dig og så gør dig umage. Rigtig umage.

Vove at være kritisk over for dig selv med det formål at lære at gøre tingene bedre.
Hvis du ikke når dine mål, så lad for Guds skyld være med at bebrejde dine omgivelser eller dig selv for den sags skyld. Drop målet eller kom op på hesten igen. Du må prøve at nå dit mål på en anden måde, hvis du vil se andre resultater. Det, som er vigtigt, er, at du kommer videre i livet.

Mine tantramassage behandlingsforløb

Mine kropslig behandlinger er den direkte vej ind til din kerne. Og finder du den, vil din tvivl om dit virke her på jorden forsvinde som dug for solen. En indre kropslig meditation er en selvmotiveret, selvtilskyndet, selvetableret og overbevidst tilstand. Det er en hjælp til opnåelse af perioder af en anderledes og højere bevidsthed, altså en mental omvendelse fra ekstrem udadvendthed til en dyb indadvendthed. Det er derinde, du finder lykken, ikke ude i verden. Og når du har fundet den, bliver verden en bedre verden at leve i.

Myter om kærligheden

Længslen efter den ægte kærlighed er nok et af de mål i livet, som optager os alle. Først at finde den og dernæst at bevare den. Men lige netop kærligheden er samtidig noget af det mest forløjede og misforståede i livet. Og derfor farer vi så tit vild i kærligheden.

Når kærligheden volder så store problemer for os, tror jeg det skyldes en række myter, som Hollywood, ugebladene, TV, medierne, demokratiet og litteraturen (naturvidenskaben) igen og igen hje…rnevasker os med.

Den første myte er at forelskelse er lig med kærlighed. Denne hovedløse overbevisning om at alle mit livs drømme og længsler vil blive opfyldt i denne ene person. Men en forelskelse går altid over igen. (Den varer som regel mellem en måned og maks 2 år). Og når den magiske følelse af forelskelse fader ud, tror vi, at det er kærligheden, der er ved at høre op.

Den anden myte er desværre temaet for langt de fleste romantiske film: Et eller andet sted venter den helt rigtige. Den eneste ene dukker på magisk vis lige pludselig op og intet er rigtigt før de to endelig finder sammen. Men for dem, der tror på at denne ideal-partner findes, bliver livet ofte en lang forgæves søgen efter “den eneste ene”.

En tredje myte er at vi skal “passe sammen”, at vi skal matche hinanden. Hvis vi er for forskellige, så har kærligheden ikke en chance. Derfor må vi lave person-analyser og dating-profiler og stævne-møderne bruger vi til at teste hinanden.

Den fjerde myte er, at det er i sengen vi finder ud af om det er ægte kærlighed. Hvis ikke min partner kan opfylde mine seksuelle behov, så blive det aldrig ægte kærlighed. Og det skal være rigtig hed, spontan og fotogen sex som i de romantiske film og erotiske noveller.

Men hver eneste af disse myter er løgn. Og selv om det er løgne vi elsker at lade os forføre af, så er det stadig løgn. Og derfor bliver vi snydt og vildledt af noget vi tror er kærlighed, men som i virkeligheden blot er flygtige oplevelser, stemninger og følelser, der sjældent varer ved. Det er da også betegnende, at alle de romantiske film slutter, der hvor kærligheden skal til at begynde.

I modsætning til de fire falske myter som jeg begyndte med, så er kærligheden hverken noget, der bygger på skæbne, teknik eller sex, men derimod på handling og følelser.
Kærlighed er noget jeg gør og er. Noget jeg viser. Kærligheden kommer ikke bare til mig (og går heller ikke bare igen). Kærligheden er grundlæggende noget jeg vælger og arbejder for. Og når jeg gør det, så kan både seksualiteten, fortroligheden og trygheden vokse og blomstre. Så passer vi sammen, så bliver forskelligheden en styrke og så er min partner min eneste ene.