Det handler i bund og grund om tilknytning og kærlighed.
Menneskets dybeste behov for at knytte sociale bånd, som gør os stærkere i kampen for overlevelse.
Holdingbegrebet, som et begreb inden for den psykoterapeutiske tradition.
Holding er ifølge definitionen fra nordisk forening for holdingterapi en følelsesmæssig naturproces, hvor jeg som holistisk og organisk kropsbehandler og psykoterapeut holder om min klient for at give det nærvær, trøst og kontakt. I sessionen rummer jeg klientens følelser.
Holdingbegrebet stammer fra D. Winnicott og det omfatter fysisk omsorg og kærlighed, pleje og indlevelsesevne i klientens behov. I begrebet ligger også terapeutens beskyttelse af klienten (det indre barn), hvilket er af central betydning.
Jeg kan som kropsbehandler og terapeut give klienten kærlighed, omsorg, tryghed, tillid, trøst, empati, interesse, bekræftelse, forudsigelighed og derved holding.
Igennem holding bliver terapeuten “containere”, det vil sige en slags beholdere, der hjælper klienten med at regulere, bearbejde og integrere fornemmelser af lyst og ulyst, angst og glæde. Efterhånden kan klienten indoptage og internalisere terapeutens kærlighed som en del af dets eget selv.
Kropskontakt og brug af stemmen er ligeledes væsentlige elementer. Herved gives mulighed for i en nærværende og kærlighedsfuld atmosfære at tillade gennemlevelse, gennemstrømning og cirkulation af ofte stærke følelser. Mine klienter støttes i terapien at etablere eller genoprette en tryg tilknytning mellem klient (det indre barn) og terapeuten (mor/far).
Målet er at hjælpe klienten med at sætte ord på vreden, forstå og bearbejde vreden i håbet om at opnå en tæt og kærlig kontakt med klienten. Det er vigtigt at aflæse og forstå klientens kropsreaktioner og handle rigtigt på dem. At det kan være nødvendigt for at nå igennem klientens psykologiske forsvar og ind til klientens autentiske selv.
Det er ikke et brud på respekten for klientens integritet, når formålet er at hele og helbrede klientens sår, fysisk og psykisk.
Holdingterapiens faser:
Modstandsfasen
Negative følelser af vrede, frygt, modstand mod nærhed, modstand mod fysisk kontakt, lugt og øjenkontakt udtrykkes, mens klienten holdes i favnen og får trøst.
Tilnærmelsesfaden
Klienten afviser kontaktforsøg, fysisk og psykisk. Klienten er i konflikt. Klienten ønsker på en gang kontakt, trøst og beskyttelse samtidig med manglende tillid til, at den kan opnås.
Angst, gråd og skrigen
Klienten oplever en følelse af angst for at blive forladt, dødsangst, angst for ikke at blive elsket, vrede, raseri, smerte, frustration, rædsel, usikkerhed, tristhed m.m., som viser sig ved skrig, gråd og fortvivlelse og forsøg på at kæmpe sig ud af terapeutens favn på briksen. Formålet med at holde er, at terapeuten tilbyder klienten beskyttelse, mens klienten gennemlever stærke følelser.
Sorgfasen
Følelse af at være ked af det, dyb gråd og sorg udtrykkes. Nogle gange kan klienten sætte ord på sorgen, andre gange ikke. Terapeuten giver klienten empati og trøst.
Forløsningsfasen
Klienten føler sig set, hørt og forstået. Der sker en gensidig tilnærmelse, afslappet glæde, hengivenhed, kærlighed og ikke mindst ro, sammenfaldende vejrtrækning, bevidst berøring. I denne tilstand oplever terapeuten og klienten at være nærværende samspil med hinanden, som igen er fundamentet for klientens udvikling af medfølelse og empati.
Ikke alle sessioner afsluttes med en forløsning, og der skal længere tid til processen med flere holdinger, men terapien og behandlingen kan udmærket have en mærkbar positiv virkning alligevel allerede i opstarten, fordi klienten bliver mødt i vreden og langsomt forløst.
Der er tale om en følelsesmæssig proces, der tager den tid, den tager.
Holdingterapi går ud på at danne nye erfaringer med tilknytning. Ved at arbejde med fysisk kontakt, sanseoplevelser, stemmen og den følelsesmæssige afstemning reaktiveres den biologiske adfærdsmønster, der er klar til tilknytning.
I holdingterapien taler terapeuten med klienten om nutiden og klientens historie. Det gør terapeuten ved at udtrykke følelserne, at anerkende og bekræfte klienten, se, høre og bekræfte klientens reaktion, at spejle klienten og have en oprigtig interesse.
Holdingterapien skal ses og mærkes i sammenhæng med omsorg, kærlighed, fysisk kærlighed og bevidstheds berøring og kontakt og give mening for klient og terapeuten. Klienten får fornyet adgang til at mærke sig selv, sin krop og sine følelser. Klienten kan opleve holdingterapien som en måde at blive afgiftet på, det vil sige, klienten kan afreagere de indre konflikter i en tryg og tillidsfuld relation og favn, vel vidende at klienten ved at terapeuten kan tåle det.
Kropskontaktens betydning
Kropslig stimulering har en positiv indvirkning på hjernens udvikling målt på blodgennemstrømning og hormonproduktionen, det vil sige de hormoner, der øger fornemmelsen af at befinde sig vel.
Kropskontakten har en stor betydning for klientens udvikling, mindst lige så stor eller større end behovet for føde.
Omfavnelse i en voksenkontakt og den tætte Kropskontakt er en naturlig måde at søge trøst og beskyttelse på og fundamental i forhold til det at vise kærlighed og hengivenhed.
Den individuelle terapi
Den individuelle terapi kan i mange henseender sammenlignes med en rejse tilbage til det indre barn. En rejse, som indebærer mødet med mange uforløste følelser, uopfyldte behov, fortrængninger og ofte uden viden om, hvor rejsen vil føre en hen. Det er indlysende, at en sådan rejse kræver en ledsager, en guide, en terapeut, som man har tillid til. En tillid, der bygger på sikkerhed for, at terapeuten kan holde om en, når man møder angsten, terapeuten, som ikke er bange for de følelser og behov, der måtte ligge skjult under angsten. At se sin terapeut også som et almindeligt menneske, som man respekterer som den person, vedkommende er, er af stor betydning for en vellykket terapi.
At have god tid
Bodymindwhisper afsætter 3 timer til en terapisession. Det gør bodymindwhisper, fordi det kan tage meget lang tid at nå ind til et indre barn, som af gode grunde har forskanset sig bag “tykke mure” for ikke igen at blive såret og forladt.
Det er det autentiske møde, den kærlige kontakt mellen terapeut og klient, der dybest set er den kraft, der helbreder.
Terapeutens psykiske habitus
Det er ikke nok at være et terapeutisk naturtalent, det er nødvendigt, at man har arbejdet terapeutisk med sig selv og har gennemlevet barndommens smerte, vrede og sorg, fået åbnet alle barndommens skabe og skraldebøtter, likvideret de ondeste skeletter og smidt de værste skrald på lossepladsen. Ved at kende sig selv, kunne se, men tilgive sig selv de skeletter og det skrald, der har bidt sig fast, øges intuitionen og den empatiske medfølelse og tolerance med klienter og den medfølelse skaber tillid. Og ved at have gennemlevet sin egen barndomssmerte kan man som holdingterapeut undgå at identificere sig med de voldsomme følelser, der rejser sig under holdingterapisessionen.